ARRANGEMENTER:

Danse/Øveaftner:

Til vore Danse/Øve aftner afprøver vi det vi har lært på kurserne. Vi har i Randers adgang til en fantastisk festsal i "Fritidscenteret" Her spiller vi swingende musik fra swing & Rock´n Roll musikkens begyndelse og op til i dag og danser så sveden driver ned af væggene. Her bliver der danset Rock`Roll, Swing, Jump, Jump-Boogie, Blues-Boogie, Boogie-Woogie, Glidende-gå-swing, Shuffle, en line dance ind imellem, mm. Alt sammen i en god og festlig stemning i de smukke lokaler.
 
For kursus af en eller anden art har vi ofte før en Danse/Øve aften. Det kan være Swing ture, eller det kan være en helt anden type dans. Et for kursus vil som regel starte kl. 19.00 og vare en time. Her efter går vi i gang med Danseaftenen. For kursus koster 25 kr.

Hen på aftenen bliver der serveret kaffe & te, og en varieret cocktail af slik, chokolade, frugt, mm. Prisen for selve Danse aftenen som slutter kl. ca. 24.00 er 40 kr.
Vi tager også rundt til de øvrige miljøer til Danse/Øve aftener. Her forsøger vi ofte at arrangere fælles kørsel. Tjek Aktivitets Kalenderen hvornår der er danse aftener i de forskellige miljøer. Danseaften er i de byer som står med rødt i kalenderen. Tjek også de øvrige miljøers programmer ved at følge Links.
  

Kurser:

I Kom & Dans Randers afholder vi kurser på begynder, fortsætter, videre-gående &
Tema  niveau. Se Kursusbeskrivelse

Begynderkurset: går over 12 mandage af 1,5 time-. Her gennemgår du de grundlæggende færdigheder i swing. 

På det halve år gennemgås  4 grundlæggende temaer:

  1. Rock'n roll: Her trænes til kort og kontant musik 
  2. Rocke swing: Her trænes til musikkens "mellemlange bølger". Der fokuseres på bremsefasen og pigens rotation.
  3. Danseswing: Der trænes til musikkens "lange bølger". Her benyttes tohåndsture og senere glidende gå-swing.
  4. Bygdeswing: Træning til mellemlange bølger i musikken. Pigen lærer  brems mod manden.

Fortsætterkurserne: Går over 12 mandage. Her repeterer og bygger du videre på det du har lært på begynderkurserne. På fortsætter undervises i Rocke-swing og Danse-
swing, Bygde-swing & Rock´n Roll

Videregående-kursus:  Går over 12 lektioner af en times varighed. Mandage.
For at gå på videregående niveau skal man mestre grundlæggende swing.

Tema-Kurser: Er for dem vi kalder Veterandansere. Altså dansere som har danset
længe og kan mestre det grundlæggende i swing formerne
Her støder du blandt andet ind i de forskellige Blues og Boogie former, glidende, osv.
Det er en god ide hvis du hører til dem som har danset længe nok til at kunne deltage
her, at tage med på Danse Week-end og Swing Camp.

Danse Weekend:

 Vesterhavsswing:    Molbo Rock  

Livø Swing:   19-21 September

På sådan en week-end er der undervisning på flere niveau'er af dygtige norske og danske instruktører og der er fest og samvær til ud på de små timer.  

Der er flere danse weekender i løbet af året, og om sommeren kan du holde swing-ferie. Hver andet år i Norge og hver andet år på Ærø